paa en svigerdatter. Den unge digter hørte stadig, at familiekredsen var for liden, at fru Goethe trængte en datter, som kunde hjælpe hende, at han selv trængte en søster, og at raadsherren trængte et væsen, som han kunde undervise. Han overraskede en dag sin moder, medens hun betragtede de gamle vugger paa loftet.
Forældrene kastede sine øine paa en frankfurterinde, Sibylle Münch, som de tiltroede alle mulige gode egenskaber som hustru og svigerdatter. De mødte hende paa spadserture, indbød hende til at følge med ind, og de underholdt sig længe med hende. Goethe har i sine erindringer skildret hende som forstandig og elskværdig, dygtig og harmonisk; de gamle haabede, at deres bestræbelser skulde blive kronede med held. Moderen mønstrede indholdet af sit linnedskab og talte om at anskaffe forskjellige nye ting, og der blev truffet foranstaltninger, som om man ventede gjester.
Men den huslige lykke, som forældrene eftertragtede for sønnen, havde ingen tiltrækningskraft, og det flygtige behag, som Sibylle Münch havde vakt hos ham, blegnede for en ny stjerne.
Goethe og Karl August. – Frøken von Klettenbergs død. – Lili Schönemann. – «Fru Aja» og brødrene Stolberg. – Goethe forlader hjemmet.
Ved juletid 1774 kom en preussisk officer, kammerherre von Knebel til Frankfurt. Han var en stor
