Tysklands stormænd kom for at lære den unge digter at kjende. Lavater aabnede rækkerne. Han var prest og en berømt fysiolog; man kaldte ham «profeten fra Zürich».
Han blev hilst med den dybeste ærbødighed af familien Goethe, og i Frankfurt vakte hans ankomst umaadelig opsigt. Fru Goethe sluttede et varmt venskab med den elsværdige og milde prælat og vekslede breve med ham gjennem hele livet.[1]
Faa maaneder efter Lavater kom Klopstock. Ogsaa mange andre betydelige mænd valfartede til Goethe-huset. «Men,» siger Goethe i «Dichtung und Wahrheit», «disse ligesaa behagelige som hædrende besøg vekslede med andre, som man havde kunnet ønske at afslaa. Trængende og uforskammede eventyrere vendte sig til den tillidsfulde yngling. – De laante penge af mig og foranledigede derved, at jeg paa min side maatte laane, saa at jeg kom i det pinligste forhold til velstaaende og velvillige venner.»
Raadsherren var ikke længer istand til at holde husets porte stængt. Skjønt han var stolt over sønnens berømmelse, ærgrede han sig vedblivende over, at han brugte for megen tid til fornøielser; endnu holdt han fast ved sine planer med hensyn til hans fremtid. Efterat Wolfgang havde fuldendt sine studier i Wetzlar, ønskede han, at han skulde reise til Regensburg og derfra til Wien og Italien; naar han
- ↑ Lavater giver følgende karakteristik af fru Goethes billede: En god, moderlig, original kvinde, der er vel skikket til at regjere, og som i mange henseender kan, hvad hun vil. Den nedre del af ansigtet tyder paa naivetet, kunstnernatur, adel. – Panden er sangvinsk, øinene er sangvinsk-koleriske, munden er sangvinsk-flegmatisk.
