Hvilket dybt indtryk det gjorde paa de betydeligste aander i Tyskland, viser Lavaters breve til Herder.
I Götz's ædle, trofaste og frimodige hustru Elisabeth, der er et billede paa legemlig sundhed og aandelig kraft, har digteren skildret sin moder. «Den, som Gud elsker, giver han en saadan hustru,» siger han. Og med tanken paa fru Goethe siger han samme sted, «at munterhed er moder til alle dyder». –
Den første september 1773 holdt Cornelia bryllup med Schlosser. Paa bryllupsdagens aften, medens huset var smykket til fest, modtog Wolfgang brev fra en forlægger, som ønskede at udgive hans næste verk. I løbet af fire uger havde han skrevet «Werthers lidelser», der udkom otte maaneder efter «Götz».
Han havde følt trang til i digtningens form at fremstille sine oplevelser i Wetzlar. Gjerne vilde han gjengive idyllen; men dens lykkelige afslutning ved Lottes giftermaal med Kestner og det unge pars fortsatte venskab for ham var ikke et motiv, som passede ham. Samme høst fik han vide, at en af hans bekjendte i Wetzlar havde dræbt sig paa grund af ulykkelig kjærlighed til en andens hustru, og denne begivenhed havde paavirket hans arbeide i høieste grad.
I «Götz» havde han behandlet den gamle tyske kamplyst. Werther var en graadmild elsker, der gik tilgrunde for sin ulykkelige kjærligheds skyld. Men begge verker var fyldt af en stor længsel efter frihed, der i «Götz» fandt udtryk i kraftige handlinger, i «Werther» i dybtfølte ord.
Man udgjød taarestrømme over den unge Werthers lidelser. Tusinder havde følt og lidt paa samme
