fra Wetzlar kastede han sig over sit første store verk. Hans moder var den første, som fik vide noget om hans plan. Faa aar før sin død fortalte hun englænderen Crabb Robinson:
«En aften kom min søn hjem i løftet stemning. Han sagde til mig: «Moder, jeg har fundet en udmerket bog i biblioteket, som jeg vil gjøre til et teaterstykke. Filisterne kommer til at sætte store øine op, naar de læser om ridderen med jernhaanden. Det er et herligt emne!»[1]
Nu fik ogsaa Cornelia høre om hans forehavende, og hun undte ham ingen ro, før han havde udarbeidet sit drama.
Udkastet til «Götz von Berlichingen med jernhaanden» blev skrevet i løbet af seks uger.
Fru Goethes store forhaabninger til sønnen gik i opfyldelse, da bogen udkom vaaren 1773. Paa titelbladet stod først intet navn. Da man fik vide, at det var en rigt begavet ynglings første verk, blev Goethe med et slag Tysklands store digter og berømteste mand. End ikke Klopstocks «Messias» havde vakt samme begeistring. Tiltrods for de vanskeligheder, der var forbundne med at opføre Götz, som ikke var bestemt for scenen, spillede man det allerede i begyndelsen af 1774 under umaadeligt bifald i Berlin, og kort efter i Hamburg og Mannheim.
- ↑ Bogen var en samling krigsanekdoter, en selvbiografi af røverridderen Götz von Berlichingen, hvis høire haand blev afrevet af en kugle, men som senere fik en jernhaand.
Goethe forsikrer bestemt, at han allerede i Strassburg lagde planen til Götz, skjønt han ikke nedskrev noget. Han maa derfor have talt til moderen om sit arbeide, inden han reiste til Strassburg. –
