Den 6te august 1771 tog han juridisk eksamen. Hans fader vilde, at han skulde studere videre i Paris. Han havde ogsaa selv ønsket dette tidligere; men i Strassburg havde han lært at betragte den franske kultur med andre øine end før, og han foretrak at vende tilbage til sit hjem.
«Vandreren var endelig kommen hjem,» fortæller han i «Dichtung und Wahrheit». «Men i hele hans væsen var der endnu noget overdrevent, som ikke tydede paa hel aandelig sundhed.
Ved ankomsten beredte jeg straks min moder den vanskelighed, at hun maatte dæmpe og jevne ud, forat det kunde komme ligevegt mellem min faders retlinjede ordenssans og mine mange overspændte ideer. Jeg havde i Mainz truffet en gut, som spilte harpe, og som jeg likte. Da markedet stod for døren, indbød jeg ham til Frankfurt, og jeg lovede at tage mig af ham og hjælpe ham videre.»
Han var overbevist om, at hans moder vilde modtage den lille harpespiller hjertelig. Men den forsigtige fru Goethe, som vidste, at hendes mand vilde blive vred, hvis en markedsmusikant gik ud og ind i huset, skaffede ham i stilhed bolig i nabolaget.
Vanskelighederne mellem fader og søn var ikke tilende; fru Goethe maatte fremdeles bilægge stridigheder og hindre heftige udbrud.
Borgermester Textor var død, medens Wolfgang var i Strassburg. Frankfurt viste sin taknemmelighed mod ham ved at udnævne hans søn til hans efterfølger. Ifølge lovene maatte kun et medlem af hver familie have indflydelse paa byens anliggender. Naar hans onkel var borgermester, var Wolfgang derfor
