sind, manglede hun aldrig midler til at udføre det, om man ønskede,» siger Goethe i sine erindringer.
«Jeg var ikke istand til at komme i et godt forhold til fader,» siger han samme sted; «jeg kunde ikke tilgive, at han viste en urimelig utaalmodighed, da jeg atter blev syg, og min helbredelse skred saa langsomt fremad.»
Cornelia hang med skinsyg kjærlighed ved sin broder; hun beundrede og pleiede hans eiendommeligheder og øgede misstemningen mellem fader og søn. Moderen søgte at udjevne modsætningerne mellem dem. Baade hun og frøken von Klettenberg ønskede at gjøre det saa godt som muligt for Wolfgang i hjemmet; de delte hans sorger og glæder og lyttede til hans digterdrømme. Men den gamle fader rystede mismodig paa hovedet over sønnen, der tænkte paa alt andet end lovbøgerne. Han vilde, at han skulde vende saa hurtig som mulig tilbage til studierne.
Ynglingens naturlige livslyst beseirede lidt efter lidt de sygelige stemninger. Styrket paa legeme og sjæl drog han vaaren 1770 til universitetet i Strassburg.
Goethe i Strassbourg. – Den unge advokat i Frankfurt. – Merck. – Wetzlar.
Da Goethe kom til Strassburg var han en og tyve aar. Han var slank, lidt over middels høide. Panden var hvælvet; han havde en fin næse og en
