I begyndelsen hørte han flittig forelæsningerne, og han omgikkes professorer. Samtidig førte han et rigt bevæget studenterliv; han besøgte selskaber, baller, teatret, konserter, gjorde udflugter med sine kamerater og brugte en mængde penge. I markedstiden tog han del i de brogede folkeforlystelser.
Den herskende retning inden videnskab og filosofi interesserede ham ikke. Hans egne forsøg paa digtekunstens omraade mødte liden opmuntring; han fandt selskabslivet tomt og følte sig forladt midt i menneskevrimlen.
En af hans venner fra Frankfurt kom paa gjennemreise og tog ind hos en hotelvert ved navn Schönkopf. For at være sammen med vennen begyndte ogsaa Wolfgang at indtage sine maaltider der, og han blev forelsket i husets datter Kätchen, en forstandig og venlig pige. Hun gjengjældte hans følelser; sommeren 1766 nød de uforstyrret sin kjærligheds lykke.
Den unge digter vilde dog ikke binde sin fremtid til hende; han maatte være fri, hvis han skulde naa det maal, som dunkelt foresvævede ham. Ved høstens frembrud kom nye gjester og nye tilbedere til Kätchen. Wolfgang plagede sig selv og sin elskede med skinsyge; hun vendte sig sluttelig fra ham og til en anden, som var mindre lunefuld og havde mere alvorlige hensigter. Han kastede sig ind i vilde forlystelser, fik blodstyrtning og svævede dagevis mellem liv og død.
Hans helbred bedredes atter; tiden nærmede sig, da han skulde vende tilbage til Frankfurt.
Hans moder og søster havde imidlertid i høi grad følt ensomheden i hjemmet.