digterne drog med forkjærlighed til denne by, hvor de med lethed fandt baade forlæggere og kjøbere til sine bøger. Ogsaa de store teaterreformer udgik fra Leipzig.
Wolfgang, som hidtil var bleven behandlet saa strengt af sin fader, og som var bleven saa kjærlig forvænt af sin omsorgsfulde moder, var nu helt henvist til sig selv. Som følge af anbefalingsbreve og paa grund af sit indtagende ydre fik han adgang til mange familier. Hans begavelse vakte opsigt; men samtidig var man forbauset over hans hensynsløse væsen og hans mangel paa selskabelige former.
Det er en selvfølge, at fru Goethe havde sørget for, at hendes yndling fik et godt udstyr. Men hun forstod sig ikke paa moder og har selv sagt, at hun havde daarlig smag. Hvor det gjaldt sønnens dragter, lod hun sin mand raade. Hendes sparsommelige egteherre holdt en tjener, som kunde sy herreklæder. Skjønt den gamle og den unge Goethes klæder altid var af bedste stof, opdagede man ved første blik, at de var forfærdigede i hjemmet.
I Leipzig gjorde man nar af den smukke Goethes
