Wolfgang i Leipzig. – Cornelia i hjemmet. – Broderens tilbagekomst. – Faust. – Frøken von Klettenberg og fru Goethe.
Raadsherren og hans hustru sendte for første gang sin søn ud i verden. Kun seksten aar gammel drog han til Leipzig høsten 1765. Efterat han saa længe havde været under faderens trykkende tugt, var det naturligt, at han ønskede at komme over i friere forhold. Den længselsfuldt ventede reisedag føltes som en stor lykke, og fuld af jubel drog han afsted. Han var en trohjertet, videbegjærlig yngling; selv kalder han sig «en sammensat, besynderlig gut».
Forskjellen mellem Leipzig og Frankfurt syntes i ydre henseende ikke særdeles betydelig. Byerne var næsten lige store. Begge havde porte, taarne, en mængde kirker og trange gader med høie huse. Begge var omgivne af fæstningsvolde, og Leipzig havde ligesom Frankfurt sit store marked vaar og høst.
Men den manglede det ærværdige præg, der hvilede over kroningsstaden, den havde ingen minder om en stor fortid, som Goethes fødeby. Borgernes rigdom skyldtes de sidste generationers foretagsomhed, og pragtbygningerne var fra den nyere tid.
Frankfurterne lagde ingen vegt paa ydre former; de var ligefremme, kunde være grovkornede, men var meget hjertelige og velvillige. I Leipzig var smagen forfinet; man efterabede franske seder og moder og talte gjerne det franske sprog.
I Frankfurt læste man helst de gamle folkebøger. Leipzig var toneangivende for det literære Tyskland;
