forestaaende festdage, som imidlertid skulde bringe hele familien forvirring og sorg.
Paa gaderne i Frankfurt havde Wolfgang gjort bekjendtskab med nogle unge mennesker, som var ældre end han, og som var under hans stand. Kameraterne beundrede de smukke vers, som han skrev, og de benyttede i økonomisk henseende den mere fornemme og velhavende yngling.
Paa grund af de fremmede, der strømmede til byen i anledning af keiservalget, var det let for ham at drive rundt uden at blive bemerket af sine nærmeste. Han skaffede sig en egen portnøkkel. Moderen anede, at han gik sine egne veie; hun vidste, at han tilbragte nætter udenfor huset. Men hun dækkede over det, som hun betragtede som guttestreger; og for at holde fred i hjemmet skjulte hun alt for sin mand.
Den ældste af hans kamerater havde overtalt ham til at give ham en anbefaling til hans bedstefader Textor, og borgermesteren havde skaffet ham ansættelse som skriver i retten. Men han var uværdig til den tillid, som blev vist ham; han forfalskede gjældsbeviser og testamenter og stak pengene i sin egen lomme.
Paa en udflugt sammen med sine venner havde Wolfgang i et tarveligt vertshus truffet en vakker opvartningspige ved navn Gretchen, og han var bleven forelsket i hende.
Valgdagens aften drog han forklædt fra den ene bydel til den anden med sin elskede Gretchen under armen, «lykkelig, som om han havde vandret over Elysiums marker», siger han selv; de gik omsider ind et vertshus, hvor de blev siddende til
