nærheden af sin broder. I baggrunden ser man de afdøde smaabørn i allegorisk fremstilling.
Børnenes forhold til forældrene var i den tid meget underdanigt. Man viste de ældre den største ærbødighed og sagde aldrig «du» til dem. Naar faderen stillede fordringer til Wolfgang og Cornelia, var de ham lydige, selv om det ikke behagede dem.
Han fik lyst til at opdrætte silkeorme. Hans hustru og børn maatte udføre det meste af dette besværlige arbeide, som han heldigvis blev kjed af efter en tids forløb. Nu faldt det ham ind, at man burde blege de store kobberstik, som han havde bragt med fra Italien; de blev spændt op paa trærammer foran vinduerne og maatte stadig fugtes. Børnene, som passede dette arbeide, blev aldeles udtrættede af at stirre paa billederne.
Paavirket af sin flittige bibellæsning skrev Wolfgang fjorten aar gammel de første digte, der er opbevarede: «Poetische Gedanken über die Höllenfahrt Christi».
Klopstocks «Messias» vakte dengang umaadelig opsigt. Raadsherren haanede bogen og forbød sin hustru at læse den. Men en husven, som beundrede digteren, bragte hende et eksemplar bag hendes mands ryg, og baade hun og børnene læste den med begeistring.
Bibelen var fru Goethes orakel og hendes trøst. Skaberen var for hende en uudgrundelig, men klog og omsorgsfuld fader, til hvem hun i sit lønkammer talte om alt, og som sendte hende prøvelser, der blev til lykke og velsignelse. Hun havde en sterk, men ikke tung kristentro.
