Efter indstilling af Frankfurts borgere ophøiede den tyske keiser ham til greve. Da freden var sluttet, blev han underguvernør paa St. Domingo. Senere vendte han tilbage til Frankrige; hvor han blev generalmajor («maréchal de camp»).
Han giftede sig først efter at han havde taget afsked fra militærtjenesten.
Man paastod i Frankfurt, at raadsherre Goethes had til «kongeløitnanten» ikke udelukkende bundede i hans uvilje mod franskmændene, men at han var skinsyg paa ham.
Nogle høitstaaende familier, som grev Toranc pleiede at besøge, havde udspredt et rygte om, at han var forelsket i Elisabeth Goethe.
Paa hans slot i Frankrige skal der være bleven fundet en pakke breve fra Goethes moder.[1]
Fru Goethes kristentro. – Frøken von Klettenberg. – Gretchen i «Faust».
Det var atter fred i huset; raadsherren var en tid i bedre humør. I sin glæde over Fredrik den stores seire forærede han sin hustru en kostbar gulddaase, besat med brillanter. Samtidig bestilte han hos maleren Seekatz et billede af familien Goethe: Fru Elisabeth sidder i pragt og herlighed. Hendes mand staar ved siden af hende i en fantastisk dragt. Wolfgang er beskjæftiget med et lam, og Cornelia staar i
- ↑ Georg Brandes nævner i sin bog om Goethe, at den franske forfatter Leon Blum har fortalt ham om disse breve.
