mellem dem. Hans folk havde befaling til ikke at gjøre noget, der kunde foraarsage udgifter for husets eier; og børnene fik næsten daglig af de gode sager fra hans middagsbord.
Wolfgang og Cornelia morede sig med at betragte de mange mennesker, som kom og gik i huset. Ude paa gaden saa de troppernes gjennemmarsch samt militærparader. Et fransk skuespillerselskab kom til byen, og borgermester Textor sendte sine fribilleter til sin datter. Skjønt raadsherren gjorde modstand, drev moderen igjennem, at Wolfgang fik lov til at bruge billetterne; han gjorde paafaldende fremskridt i fransk, blev fortrolig med fransk literatur og overraskede sin fader med et lidet fransk teaterstykke, som han havde digtet.
Langfredag 1761 stod der et slag mellem preusserne og franskmændene udenfor Frankfurts mure. Goethe var vis paa preussernes seir. Han besluttede at gaa dem imøde. Paa gaden mødte han vogn efter vogn fulde af saarede og døende, som blev kjørt ind i byen; men udenfor Friedberger port var det stille, han vovede sig derfor et godt stykke videre.
Pludselig begyndte kuglerne at suse. Flygtende, som ilede forbi ham, fortalte, at det var franskmændene som seirede. Dybt skuffet gik han tilbage til sit hjem, hvor han stængte sig inde i sit værelse. Samtidig kom Toranc tilbage; Wolfgang og Cornelia stod ved døren, og de lykønskede ham i anledning af seiren.
Moderen ordnede imidlertid aftensbordet. Hun bad gjentagne gange sin mand om at komme; men han rørte sig ikke. Hun turde ikke sende maden op til
