Frankfurterne var i begyndelsen mistroiske mod Toranc, og de modarbeidede ham. Men soldaterne blev strengt straffede, hvis de traadte borgernes rettigheder for nær. Kongeløitnanten opretholdt orden med seig energi, og han gjennemførte nyttige reformer. Af de gamle dokumenter i Frankfurts stadsarkiv ser man, at han var en særdeles dygtig officer og en udmerket administrator. Takket være ham fik den tyske rigshovedstad et velordnet politi- og brandvæsen, nye sygehuse og mere lægehjælp, samt bedre belysning og brolægning.
En leietjener ved navn Dine var hans tolk. Han boede i nærheden, og fru Goethe havde altid været velvillig mod ham og hans familie. I ledige stunder gik han ind til hende. Hun ønskede at lære fransk, og han lærte hende en mængde franske talemaader. Toranc følte sig smigret over, at hun gjorde sig saa megen umage for at lære hans sprog; da hun ved stor elskværdighed gjorde godt igjen, hvad hendes mand ødelagde ved sit ubehagelige væsen, blev tilstanden i huset taalelig, og der opstod et venskabeligt forhold
