afstand fra ham; han ærgrede sig daglig over alle de smaa ubehag, som indkvarteringen førte med sig.
Det egentlige besvær hvilede paa husets frue; men istedetfor at lette hendes byrder, forøgede han dem ved sit slette lune. For børnene havde indkvarteringen den behagelige følge, at den strenge fader overlod dem mere til sig selv.
Kongen af Preussens venner spredte ud et rygte om, at enkelte af byens borgere havde hjulpet franskmændene, da de trængte ind. Textors misundere antydede, at portene var bleven aabnede med borgermesterens samtykke, og at han havde modtaget gaver for denne hjælp.
Familien Goethe pleiede at tilbringe søndagene hos Textors. Elisabeth og børnene glædede sig hele ugen til dette besøg og til haven, hvor det bugnede af blomster og frugter. Wolfgang siger i sine erindringer, at de dage og timer, han tilbragte i bedstefaderens hus, var de behageligste i hans barndom. Ogsaa den gamle satte pris den værdighed, som omstraalede hans svigerfader; men opirret over de politiske forhold glemte han nu alle hensyn.
Ved en barnedaab hos pastor Starck, som var gift med en anden af borgermesterens døtre, kom det til en voldsom scene mellem de to mænd. Man talte om franskmændenes ophold i byen. Goethe slyngede bebreidelser ud mod sin svigerfader, og borgermesteren tilretteviste ham skarpt. Raadsherren mistede fuldstændig sin sindsligevegt; han raabte, at han forbandede de mennesker, der havde hjulpet franskmændene til at komme ind i Frankfurt, og at
