Wolfgang spilte violoncel, og hans søster blev en dygtig pianistinde.
Alle vægge i husherrens eget værelse var bedækkede med landkart. Han gik gjerne frem og tilbage paa gulvet og fortalte merkværdige ting, som han havde læst i reisebeskrivelser, medens han udpegede de forskjellige steder paa kartet. Den store begivenhed i hans ungdom havde været en reise til Italien. Umiddelbart efter havde han uafladelig talt om at han kun havde faat ubekvemmeligheder og fortrædeligheder for alle sine udgifter. Men naar han senere fortalte hustru og børn, navnlig om Neapel, gjorde minderne ham varm og lykkelig. En venetiansk gondol var sønnens første legetøi; de første billeder, som han saa, var fra Italien, og takket være den gamle lærte han det italienske sprog med lethed.
Raadsherren skrev en lang beskrivelse over sin reise, og han affattede den paa det italienske sprog. En italiensk sproglærer hjalp ham med arbeidet. Fru Goethe likte at synge duetter med den muntre italiener, og han akkompagnerede hende, naar hun sang store arier.
Raadsherren havde et udmerket bibliotek, han havde samlinger af mineralier, venetiansk glas, elfenbensarbeider, kobberstik og gamle vaaben. Desforuden havde han en mængde malerier af sin tids tyske kunstnere. Saa høit elskede denne nøieregnende og pirrelige mand malerkunsten, at han var rundhaandet, naar det gjaldt indkjøb af kunstverker. Hans privatsamling blev betragtet som en af Frankfurts seværdigheder.
Ligesom sin hustru opdagede han tidlig sin søns
