Denne siden er korrekturlest
«Raadsherinde, han lever!»
Sønnen blev lagt i Elisabeths arme, og hendes glædestaarer randt ned over det lille ansigt.
Hun øste hele sin kjærlighed ud over sin førstefødte. Henrykt betragtede hun hans store, sorte øine; hun var lykkelig, da hun saa tegn til, at hans sjæl vaagnede. Han var meget urolig og svag og
