og jeg lagde mit hoved i hænderne, som han havde gjort. Jeg havde en følelse, som om en høi port var bleven aabnet i mit hjerte!
Min søster, som var meget begeistret for keiseren, søgte alle anledninger til at faa se ham. Jeg gik med, uden at noget menneske anede mine dybe følelser. Da han en dag kom kjørende, sprang hun op paa en sten og raabte hurra for ham. Han saa ud af vognen og viftede venlig med sit lommetørklæde. Hun var meget stolt over, at han havde vinket til hende. Men jeg var hemmelig overbevist om, at hans hilsen gjaldt mig; thi idet han kjørte forbi, vendte han sig endnu en gang og betragtede mig.
Næsten hver dag, naar jeg havde leilighed til at se ham, hændte der noget, som jeg kunde lægge ud som tegn paa hans gunst. Hver aften kastede jeg mig ned foran min seng og holdt hovedet i hænderne, som jeg havde set ham gjøre i kirken; jeg tænkte da over alt, hvad der var hændt mig. Paa denne maade voksede der op i mit hjerte en hemmelig kjærlighed, som det var umuligt for mig at tro, at han ikke anede. Han kjørte nu gjennem vor gade oftere end før, og altid saa han op til vore vinduer og hilste. Jeg var lykkelig hele dagen, naar han om morgenen havde givet mig en hilsen.
Da han en dag holdt aabent taffel, trængte jeg mig forbi vagten; jeg kom ind i salen istedetfor op paa galleriet. Keiseren traadte ind iført en rød fløielskaabe; han gik langsomt med lidt bøiet hoved. Jeg var ham ganske nær og tænkte ikke paa, at jeg var paa en plads, som ikke tilkom mig. Da hans skaal blev drukket af de tilstedeværende høie herrer,
