Denne siden er korrekturlest
statue af hende i hendes fødeby, som hun elskede saa høit, og hvor hun levede og døde.
Elisabeth Goethe sammenlignede sit livs slutning med femte akt i et skuespil; hun udtalte haabet om, at man vilde tilkjendegive bifald, naar teppet faldt. Dette haab er i fuldt maal bleven opfyldt; overalt hvor man elsker Goethes digtning, ærer man hans moder.
Takket være hendes solskinsnatur, hendes uskyldige og forfriskende munterhed, hendes ligefremhed og originalitet, hendes mod, hendes godhed og hendes urokkelige tro paa Guds vise forsyn, vilde fru Aja være en betydelig kvindeskikkelse, selv om hun ikke havde været moder til den store Goethe.
