I samme afhandling siger sønnen:
«Det vilde være forgjeves, hvis jeg vilde tale om min moders egenskaber og eiendommeligheder. Men det var merkværdigt, hvordan moderfølelsen hos hende udfoldede sig paa en særegen maade ligeoverfor hendes førstefødte søn, og til hvilken høihed denne karakter hævede sig i slutningen af det forrige aarhundrede.»
Fru Goethe har selv sat sig det bedste mindesmerke. Hvad hun var, og hvad hun følte, toner os imøde i hendes breve; de er den kilde, som man bør øse af, naar man vil lære at kjende hendes ydre forhold og hendes indre liv. I disse breve har hun freidig og uden al forfængelighed løftet sløret fra sit ansigt. –
Goethes moder ligger begravet ved siden af sin egtefælle paa familien Textors begravelsesplads i nærheden af St. Peterskirken i Frankfurt. Kirkegaarden er nu omdannet til en offentlig park.
Hundrede aar efter den gamle raadsherres død, den 25de mai 1882, afslørede man paa gravstedet en mindesten over ham og hans hustru, som er reist af byens borgere.
Goethe-huset i Frankfurt blev allerede i 1863 indkjøbt af byen. Siden 1884 har man ivrig samlet møbler og andre eiendele, som har tilhørt familien Goethe; gjennem en pietetsfuld restaurering har rummene faat den mest mulige lighed med sit udseende i fru Ajas tid.
Paa hundredeaars-dagen for hendes død blev der holdt en stor fest til minde om hende i Palmehaven i Frankfurt. Høsten 1915 blev der reist en
