Weimar ved siden af Schiller og tæt ved Karl August, Anna Amalie og Louise.
Først efterverdenen har lært at forstaa ham.
Hans børnebørn døde ugifte; de var sygelige og tilbageholdne naturer. Walther blev musiker. Wolfgang tog med udmerkelse den juridiske doktorgrad; han var filolog og historiker og offentliggjorde flere digtsamlinger. Alma blev kun atten aar gammel.
De to brødre negtede at laane ud sin bestefaders store samlinger; de afslog «det tyske forbunds» tilbud om at kjøbe Goethe-huset og dets skatte, og de stængte værelserne for almenheden.
Men da den sidste af brødrene døde (1885), viste det sig, at Goethe-huset ved Frauenplan, samt alle de videnskabelige samlinger og kunstskatte, som det indeholder, var testamenteret til den weimarske stat. Storhertuginde Sophie af Weimar var udnævnt til eneste arving og eneste forvalter over Goethes store familiearkiv.
Fru Ajas sterke tro paa, at Goethe-stammen ikke skulde dø, er ikke gaat i opfyldelse; den tredie og fjerde generation af hendes familie visnede i skyggen, til trods for den glans, som omstraaler slegtens største. Men ingen onde anelser formørkede hendes sidste aar. Og hendes tillid til, at hendes søns verker vil vedblive at leve, er ikke bleven tilskamme.
Efter en høitidelig indvielsesfest blev Goethe-nationalmuseet i Weimar aabnet 1886. Da arkivet omtrent samtidig blev tilgjængeligt for almenheden, stiftedes en Goethe-forening, der nu tæller mangfoldige tusinder af medlemmer over hele Europa.
