I sin vennekreds efterlod hun et dybt savn; og Bettina erklærede, at Frankfurt nu syntes hende en ørken.
Fru Aja havde – som vennerne sagde om hende – «været trofast baade i gode og onde dage, barmhjertig, altid rede til raad og hjælp, og falskhed kjendte hun ikke. Man gik aldrig fra hende uden at have lært af hende».
Det viste sig umuligt at skaffe Christiane adgang til de høiere kredse, selv efter at hun var bleven viet til Goethe.
I begyndelsen af 1815 blev hun alvorlig syg; hun døde den 6te juni 1816 efter forfærdelige lidelser.
«Fra hun første gang betraadte mit hus, har hun kun gjort mig glæde,» sagde Goethe til forfatterinden Elisa von der Recke. Til en af sine venner skrev han efter hendes død:
«Jeg vil ikke negte, at min tilstand grænser til fortvivlelse.» –
August Goethe havde været meget overladt til sig selv, og han havde ført et tilbagetrukket liv. Han følte sig trykket af sin faders storhed, og han ønskede at gaa i krigen. Men Goethe, der var bange for at miste sit eneste barn, rev ham bort fra militærtjenesten, der utvivlsomt vilde have været nyttig for hans udvikling.
Efter moderens død traadte han mere i forgrunden; hvor han viste sig, vakte han opsigt paa grund af sin skjønhed. Faderen skaffede ham en stilling i statens tjeneste, skjønt han aldrig havde taget eksamener.
