Hans hustru skrev til deres sønner:
«Vi besøgte fru raadsherinde Goethe, – en høist merkelig dame! Den muntre aabenhjertighed, hvormed hun taler om sig selv og alt, hvad der kommer i hendes vei, bringer en til fuldstændig at glemme hendes alder. Det er paafaldende, hvor Goethe ligner sin moder! – Hun fortalte saa meget i den time, vi var hos hende, at mange andre vilde have brugt en hel eftermiddag til at fortælle det. Hun har en egen evne til at nyde alt paa denne jord og til at holde det ubehagelige borte.»
Vaaren 1808 skulde August Goethe reise til universitetet i Heidelberg. Da bedstemoderen fik vide det, indbød hun ham til at besøge hende paa veien.
«Vi skal have det rigtig morsomt sammen,» skrev hun,[1] «jeg glæder mig til det. – Bedstemoder er ogsaa i vinter rigtig «allegro». Men paa grund af nordosten, hendes dødsfiende, er hun indpakket som i en æske bomuld. Hun har ikke været i teatret i vinter, desto oftere hos gode venner, men indhyllet i pels fra øverst til nederst.»
Hendes sønnesøn kom og blev hos hende tre uger; atter tog han del i det selskabelige liv sammen med hende, og han gjorde ogsaa denne gang et udmerket indtryk paa alle.
Frankfurts nye overhoved, fyrst-biskop Dalberg havde i tidligere dage kjendt Goethe. Han gjorde en fest til ære for hans moder og søn.
Da den gamle frue traadte ind i salen, gik fyrsten hende selv imøde og bød hende armen. Han havde nylig taget bolig i byen; da han bar en
- ↑ Den 28de mars 1808.
