poetisk venskab mellem dem, som efterfulgtes af en brevveksling, der varede flere aar.[1]
I sine breve gjentager Goethe:
«Bliv ved at holde af min moder! – Skriv til moder og bed hende om at skrive til dig. Hold af hin anden! Man vinder selv saa uendelig meget, naar man vinder en anden ved kjærlighed.»
«Bliv ved at betragte min moders hus som et hjem,» skrev han en anden gang til hende; «du er bleven saa meget for hende, at hun ikke kan undvære dig; stol paa min taknemmelighed og min hengivenhed!»
Ogsaa paa sine ældre dage betragtede Bettina Goethes retlinjede moder som et forbillede for alle kvinder.
«Gid jeg endnu havde moderen,» sagde hun; «jeg vilde foretrække hendes selskab for alle andres. – Naar jeg var sammen med hende, behøvede jeg ikke at opleve store ting: en solstraale, sneen, som faldt, lyden af et posthorn vakte følelser, erindringer og tanker.»
- ↑ Bettina blev senere en berømt forfatterinde. Kort efter fru Goethes død egtede hun Achim von Arnim. Da hun og hendes mand kom til Weimar for at besøge Goethe, fik venskabet en braa afslutning: Bettina fornærmede Christiane, som svarede heftig og blev dybt krænket. Goethe tog parti for sin hustru og tilgav det aldrig. Bettina gjensaa ham først 1824, længe efter Christianes død.
