Til de venner, som kom for at lykønske, sagde Goethe:
«Hun har altid været min hustru.»
Hans officielle giftermaal opfyldte et mangeaarigt ønske hos hans moder. Kort efter vielsen reiste den nye geheimeraadinde i besøg til hende.
«Vi var meget fornøiede og lykkelige sammen,» skrev fru Aja til sin søn.[1] «Du kan takke Gud, – et saa elskværdigt, herligt, ufordærvet væsen møder man meget sjelden – Det glæder mig usigelig, at alle mennesker, alle mine bekjendte likte hende saa godt»
I januar 1807 vendte Karl August tilbage til sit lille hertugdømme; han havde mistet al popularitet. Hans folk var forbitret, fordi han havde været fraværende, medens hans rige blev herjet. Napoleon var forbitret, fordi han havde holdt fast ved Preussen. Han maatte underkaste sig ham og slutte sig til Rhin-forbundet.
Ogsaa hans moder, som havde været paa flugt, vendte nu tilbage sammen med den trofaste frøken von Göchhausen, der havde fulgt hende. Hertugen af Brunswig – hendes elskede broder – var død efter at have mistet sin krigerberømmelse og sit land. Hendes fædrenehus var gaat under, hendes store onkels rige var bleven ødelagt, og flugten og modgangen havde knækket hende fuldstændig.
Anna Amalie døde den 10de april 1807 efter faa dages sygdom.
«Vor kjære hertugindes bortgang har rørt mig dybt,» skrev fru Goethe. «De smukke erindringer, som jeg har om hende, er mig nu dobbelt kjære.
- ↑ Den 17de april 1807.
