Mange venner ilede til Goethes hus. Pludselig trængte seksten bevæbnede franske soldater ind og skreg, at de vilde tale med husets herre. Goethe var i øvre etage; han kom ned i sin hvide slobrok og spurgte, hvad de ønskede. Hans mægtige personlighed virkede saa imponerende, at de nedstemte sin tone og høflig bad ham om at drikke et glas med dem.
Han gik atter op i sine egne værelser, hvor han foreløbig blev i ro. Men soldaterne, som var ophidsede af vin, ilede senere paa aftenen op ad trappen, trængte ind til ham og truede ham med sine vaaben. Christiane skyndte sig efter dem; hun kastede sig mellem Goethe og franskmændene, dækkede ham med sit legeme og reddede hans liv.
Tre dage efter skrev Goethe til hofprest Günther:
«I disse dage og nætter er et gammelt forsæt modnet: Jeg vil fuldt og helt anerkjende min lille veninde, som har gjort saa meget for mig, og som ogsaa har gjennemlevet disse timers prøvelser sammen med mig.».
Den 19de oktober 1806 kjørte han og Christiane til slotskirken, hvor de blev viede i sakristiet.
