Napoleons-krigene. – Slaget ved Jena. Goethe lader sig vie til Christiane. – Bettina.
Krigene fortsatte. Napoleon havde erklæret Frankfurt neutral; men hans hærmasser togede gjennem byen, og indkvarteringerne og rekvisitionerne sluttede ikke.
«Gud ved, at vi er trætte og mætte af det hele,» skrev fru Goethe til sin søn.
Ved freden i Pressburg, den 26de december 1805, blev Sydtyskland afhængigt af Napoleon. En corsikaner, som man kun havde hørt tale om et halvt snes aar, beseirede i løbet af kort tid de russiske, østerrigske og tyske armeer og knuste det tusindaarige romerske rige.
Den franske general Augereau trængte ind i Frankfurt i januar 1806 og lagde atter tunge skattebyrder paa borgerne.
«Vi lever som midt i krigen, maa betale krigsskat, har en mængde indkvarteringer, selve generalstaben,» skrev fru Goethe den 15de februar til sin søn. «Det komiske er, at vi ikke ved hvorfor; thi der er fred, ialfald med os! – Jeg er, Gud ske tak, kjæk og frisk, har gode venner, som hjælper mig med raad og daad, og har tilegnet mig den livsvisdom, som sultan Baham præker i Wielands «Vintereventyr»: «Sørg for øieblikket og lad Gud sørge for fremtiden.»
Jeg har en garde-artillerist, en behagelig, høflig mand i indkvartering. –
Førstkommende onsdag den 19de februar fylder jeg fem og sytti aar. «Drik da min skaal!!!» –
