Goethe sendte hende altid sine arbeider, straks de kom ud. Mange af dem sendte han hende allerede i manuskript, og han satte stor pris paa hendes dom. Hun modtog dem med umiddelbar begeistring; men efter det første udbrud af tak og glæde fulgte som oftest en veloverveiet kritik. Hun læste alt, hvad der blev skrevet om ham og hans digtning, og hun sendte ham de kritiker, som syntes hende berettigede; hun eftersporede ogsaa det indtryk, som hans bøger gjorde inden hendes bekjendtskabskreds.
De mange citater af hans verker, som forekommer i hendes breve, viser baade, hvor nøie hun kjendte dem, og at hendes tanker altid beskjæftigede sig med dem. Hun pleiede at fremsige steder af hans bøger og gjorde det med et tonefald, som greb de tilstedeværende dybt. Hun sang ogsaa gjerne de digte, hvortil der var komponeret musik, skjønt melodierne ikke tilfredsstillede hende; tilhørerne maatte synge omkvædet med. Naar sangen var endt, sagde hun med stolthed: «Jeg er hans moder!»
Men hun betragtede ham ingenlunde som Tysklands eneste store digter. Ogsaa Schiller var hende
