kom gjennem en forhal; for at naa hen til det sted, hvor frankfurterinderne ventede hende, maatte hun gaa fire trappetrin ned. Hun snublede, idet hun rykkede frem mod fru Goethe. Raadsherinden hilste med stor værdighed og sagde saa høit, at man hørte det over hele salen:
«Je suis la mère de Goethe!»
«Ah, je suis charmée,» sagde forfatterinden og neiede dybt.
Den aandfulde franske dame og den kraftfulde tyske husmoder mønstrede hinanden, medens fru von Staels følge og frankfurterinderne lyttede til de ord, som blev vekslede mellem dem.[1]
Den 13de januar 1804 skrev fru Goethe til sin søn:
«Jeg hører, at fru von Stael nu er i Weimar. Paa mig virkede hun saa trykkende, som om jeg havde en møllesten om halsen. Jeg gik overalt afveien for hende, afslog indbydelser til selskaber, hvor hun var, og følte mig lettet, da hun reiste. Hvad vil denne dame med mig? – Jeg har i hele mit liv ikke skrevet saa meget som en ABC-bog, og min genius vil ogsaa bevare mig fra at gjøre det i fremtiden!»
- ↑ Bettina Brentano udmaler denne scene i meget kraftige farver; hun paastaar, at hun selv var tilstede, hvilket imidlertid ikke kan have været tilfældet. Hun henlægger selskabet hos Bethmanns til 1808; men det fandt sikkert sted 1803. Ved at sammenligne de forskjellige kilder er jeg kommen til den overbevisning, at det berømte møde mellem de to damer var, som jeg har skildret ovenfor.
