Dronning Louise af Preussen og fru Goethe. – Hertugen af Mecklenburg. – Nicolovius om fru Goethe. – Den tyske moder og den franske forfatterinde.
Indtil den høie alderdom bevarede fru Goethe sin udmerkede helbred og sit gode humør. Til sine sidste dage havde hun en løftende indflydelse paa sine omgivelser. Hendes hjem og hendes hjerte stod altid aabent for de unge, og hvor gammel hun end blev, følte hun sig i sindet jevnaldrende med dem.
Baade sommeren og vinteren bragte hende glæder. Om sommeren besøgte hun sine venner i deres haver, og hun kjørte ud i sin veninde Elise Bethmanns vogn; til hendes bolig hørte desuden en plads, hvor hun blegede det garn, som hun selv havde spundet, og hvor hun likte at sidde og lade solen skinne paa sig. Om vinteren gav hun hverken afkald paa selskabelighed eller paa teatret, skjønt hun nødig gik ud, naar nordenvinden feiede gaderne, og skjønt hun længtede efter varme og vaar.
Hun gjorde nar af sine svagheder: sin altfor store kjærlighed til teatret, sin snakkesalighed og sin frygt for sindsbevægelser, som hun ikke tiltroede sig kraft til at bære. Det var en eiendommelighed hos hende, at hun søgte at holde ubehagelige indtryk borte; naar hun fæstede en tjener, sagde hun en gang for alle:
«Jeg ønsker, at man ikke skal meddele mig sladder! Man skal ikke fortælle mig noget ubehageligt, intet, som kan forskrække eller forurolige mig, hverken naar det sker i mit eget hus, i naboskabet eller ude i byen. Hvis sagen vedkommer mig, faar jeg
