«Hver gang jeg faar et hefte, der er saa smukt og tydelig skrevet, glæder jeg mig over, at du har saa let for at fremstille alting saa klart og anskueligt,» skrev bedstemoderen.[1] «Hvis jeg likte ligesaa godt at skrive, som du gjør, kunde jeg fortælle dig, hvilken elendig opdragelse børnene fik i mine unge dage. – Kjære August! jeg ved af erfaring, hvad det vil sige at have glæde af sit barn! Din kjære fader har aldrig gjort mig sorg eller fortræd. Derfor har Gud velsignet ham, saa at han er bleven ophøiet over mange andre, og Han har skjænket ham stor berømmelse. Alle retsindige mennesker sætter ham høit. Tag ham til exempel og mønster! – Man kan ikke tænke sig, at en saa prægtig gut som min August, der eier en saadan fader, ikke skulde gjøre sig al umag for at følge i hans fodspor.»
Charlotte von Stein havde fjernet sønnen fra moderen; Christiane førte dem nærmere sammen. Hendes godhed mod de to, der stod hans hjerte nærmest, rørte Goethe og vakte hans dybe taknemmelighed. Af hans breve til Schiller ser vi, hvor godt og hyggelig han under dette besøg havde det sammen med sin moder. Frankfurt syntes ham interessantere end i ungdommen. Han samlede oplysninger om forskjellige forhold, der vedrørte hans fødeby; og takket være sit indgaaende kjendskab til personer og institutioner, kunde fru Aja hjælpe ham med dette.
Det bidrog til at styrke det gode forhold, at sønnen paa en taktfuld maade ordnede en pinlig sag. Den største del af fru Goethes formue stod i usikre udenlandske værdipapirer; en fjernere slegtning,
- ↑ Den 21de juli 1798.
