Jeg er derfor hjemme næsten bestandig. Her spiller jeg piano, trækker ud alle registre, dundrer løs, saa at man kan høre det paa hovedvagten, læser alt muligt mellem hverandre – Musernes kalender, – Voltaires verdenshistorie – og glæder mig over min smukke udsigt. Paa den maade gaar baade den gode og den mindre gode dag.»
Østerrigernes seir ved Würzburg forandrede stillingen pludselig; franskmændene maatte rømme byen. Den 17de september skrev fru Goethe:
«De keiserlige tropper er nu her igjen, – Gud give, at de blev til krigens slutning! Vi var som under bøddelens haand i de syv uger. – Den 8de stod jeg op klokken fem om morgenen. Til min uudsigelige glæde saa jeg vore frankfurtersoldater ved hovedvagten. Jeg hentede min lorgnet; thi jeg turde ikke tro mine egne øine. De gik frem og tilbage bevæbnede med stokke; franskmændene havde taget med sig alle geværer. – Det er umuligt at beskrive, hvad jeg følte. Da jeg om aftenen hørte vor egen tappenstreg, var dette deiligere musik for mig end en af Mozarts operaer.»
Goethe besøger moderen med sin familie. – Fru Goethe og Christiane Vulpius. – «Hermann und Dorothea». – Schlossers død.
Høsten 1794 og 1795 havde Goethe talt om at komme til Frankfurt; hans kuffert var allerede kommen til moderen. Karl August havde tænkt at sende
