kunde blive boende seks og firti aar ved Hirschgraben!»
I sin glæde over at have solgt det gamle hus forærede hun en stor sum penge til de fattige, og hun sendte flere gange betydelige summer til sin søn.
Fru Goethe som bedstemoder. – Familien Schlosser og familien Nicolovius. – Frankfurts bombardement 1796.
Vi ved, at Cornelia havde efterladt to døtre, Louise og Julie; i sit egteskab med Johanna Fahlmer havde Schlosser en datter og en søn, Henriette og Edvard. Fru Goethe elskede dem alle høit; hun vekslede stadig breve med dem, de besøgte hende ofte, hun legte med dem, fortalte historier og sørgede for adspredelser og glæder. I et af sine breve til børnene skriver hun:
«Den tykke Catharina spørger hver dag, om ikke Edvard og lille Jette snart kommer igjen; hun glæder sig umaadelig til atter at se paa vagtparaden sammen med eder. Og Elisabeth[1] vil gjerne lave brændt melsuppe.»
Kort før hun flyttede fra det gamle hus, fik hun underretning om, at hendes datterdatter Julie var død efter længre tids sygelighed. Budskabet gik hende meget nær. Men den, som stod hendes hjerte nærmest, var Louise, der lignede hende af temperament og karakter.
- ↑ Elisabeth Hoch.
