givet mig et smukkere bevis paa, at de endnu har mig i erindring, end ved at anse mig værdig til at tage del i de offentlige anliggender i denne vigtige periode.
Med den store kjærlighed, som ethvert rettæntkende menneske nærer for sit fædreland, vilde det været selvfornegtelse at afslaa et embede, som enhver borger med glæde overtager, og især bør overtage i nærværende tid, – hvis ikke mine herværende forhold var saa lykkelige og over fortjeneste fordelagtige.
Hans høihed hertugen har gjennem en lang aarrække vist mig en saa overordentlig naade, jeg skylder ham saa meget, at det vilde være den største utaknemmelighed, om jeg forlod min post i det øieblik, da staten mest trænger trofaste tjenere.
Jeg beder Dem altsaa om paa det hjerteligste at takke de ærede herrer, der viser saa venlige følelser mod mig. De maa forsikre dem om min oprigtige taknemmelighed, og bede dem ogsaa i fremtiden at bevare deres tillid til mig.
Saasnart omstændighederne paa nogen maade tillader det, vil jeg følge mit hjertes trang og mundtlig og nøiagtig fremlægge det, som jeg blot har kunnet antyde i dette brev.»
Goethe besøger atter fru Aja. – Forberedelser til flytning. – Indkvarteringer. – Fru Goethe sælger det gamle hus. – Den nye bolig.
Vaaren 1793 ventede fru Goethe atter sin søn. Hun havde huset fuldt af indkvarteringer, men glædede sig derfor ikke mindre til hans ankomst:
