skyndet sig til krigsskuepladsen. De forenede arméer stod opstillede ved Longvy, og han opfordrede Goethe til at komme did.
Paa veien besøgte digteren sin moder efter mange aars forløb. Hvor opmuntrende samværet virkede paa ham, og hvilket varigt indtryk det efterlod, ser man i indledningen til hans «Campagne in Frankreich». Til sine venner i Mainz talte han om hendes geniale egenskaber, om deres gode samtaler og om hans store lighed med moderen. Hendes hjertelighed, hendes friskhed og munterhed vakte hans ønske om atter at bo i hendes nærhed.
De lykkelige dage, som han tilbragte hos hende, gav ham visnok ideen til den vakre scene i «Hermann und Dorothea», hvor han skildrer samtalerne med den forstandige moder, som finder sønnen meget forandret, men beder ham om at være aabenhjertig mod hende som før:
«Da versetzte bedeutend die gute, verständige Mutter:
Stille Thränen vergiessend, sie kamen ihr leichtlich ins Auge:
«Sohn, was hat sich in dir verändert und deinem Gemüte,
Dass du zu deiner Mutter nicht redest wie gestern und immer
Offen und frei und sagst was deinen Wünschen gemäss ist.»
«Und so lasst mich, o Mutter, denn da ich vergebliche Wünsche
Hege im Busen, so mag auch mein Leben vergeblich dahingehn,
Denn ich weiss es recht wohl: der Einzelne schadet sich selber,
Der sich hingibt, wenn sich nicht alle zum Ganzen bestreben.»
«Fahre nur fort,» so sagte darauf die verständige Mutter,
«Alles mir zu erzählen, das Grösste wie das Geringste,
Denn die Männer sind heftig und denken nur immer das Lezte.»
