Goethes brud med fru von Stein. – Baandet løsner mellem hans moder og vennerne i Weimar. – De mecklenburgske prinsesser.
Fælles venner søgte i begyndelsen at mægle fred mellem digteren og fru von Stein; men alle forsøg strandede. Bruddet blev ulægeligt, da Charlotte fik høre om Christiane Vulpius.
Goethe havde længe ønsket, at fru von Stein skulde træffe hans moder. Sommeren 1789 reiste Charlotte til Ems. Paa gjennemreisen var hun nogle dage gjest hos fru Goethe, men hendes bitre sindsstemning formørkede samværet mellem dem. Da hun forlod Weimar, havde hun efterladt et brev til Goethe, hvori hun overøste ham med bebreidelser og forlangte, at han skulde vælge mellem hende og Christiane Vulpius. Han svarede med varmt at fremhæve det værd, som hendes venskab havde for ham, men samtidig negtede han at opløse sit forhold til den unge pige.
Den 25de september nedkom Christiane med en søn, som hertugen stod fadder til, og som fik navnet August efter sin gudfader.[1]
Goethe betragtede forholdet som et egteskab; han optog hende nu i sit hus. Faa aar efter flyttede ogsaa hendes tante og søster til ham.
Christiane var munter; hun forstod, hvilke strenge hun skulde anslaa for at virke opmuntrende paa ham. Hun var en dygtig husmoder, tænkte altid paa hans vel og gjorde hjemmet hyggeligt og
- ↑ Goethe fik senere flere børn med Christiane, men de andre døde kort efter fødselen.
