taknemmelig! Vær ikke urolig for, at der skal blive taget afskrifter, ingen faar se det.
De er altsaa ikke af den mening, at min søn fremdeles bliver borte i længre tid? – Jeg for min del under ham gjerne at nyde den glæde og fryd, hvori han nu lever, til sidste draabe. Under saa lykkelige forhold faar han vel aldrig se Italien igjen! Jeg stemmer for, at han bliver der længre, forudsat at det sker med hertugens samtykke.»
Det var fremdeles Goethes faste beslutning at besøge sin moder paa tilbagereisen og at opholde sig hos hende nogen tid.
Han sendte sine bøger og tegninger til Frankfurt. Men han ombestemte sig pludselig; den 18de mars 1788 skrev han til Karl August, at han kom direkte til Weimar.
Troligvis havde han i stilhed forberedt sin moder paa dette. Skjønt hun gjennem aar havde længtet efter ham og glædet sig til hans besøg, bebreidede hun ham intet.
Den 22de februar skrev hun til Fritz von Stein:
«]eg har modtaget et brev af 3die dennes fra Rom, hvori min søn skriver, at han henimod paaske vil meddele mig, om jeg faar se ham iaar eller ikke. Jeg antager derfor, at det endnu er høist uvist, om han kommer over Frankfurt paa tilbageveien. – At han er bleven kold mod sine venner, tror jeg ikke; men tænk Dem ind i hans sted: Han er bleven hensat i en helt ny verden, – en verden, som han fra barndommen har hængt ved af hele sit hjerte og hele sin sjæl. Tænk paa den nydelse, dette bringer ham! En hungrende, som længe har fastet, vil
