at se Rom; det har fra ungdommen været hans tanke om dagen og hans drøm om natten! Levende forestiller jeg mig hans begeistring ved synet af de gamle mesterverker, og jeg glæder mig over hans glæde. Gud bringe ham frisk tilbage! dette er mit og, – derom er jeg overbevist – alle hans venners ønske.»
Opholdet i Rom blev længre, end Goethe havde tænkt. Oprindelig var det hans hensigt at vende tilbage vaaren 1787. Skjønt moderen sikkert ventede ham til Frankfurt, glædede ingen sig mere end hun over hans forlængede frihed.
«Jeg regner en ny fødselsdag, en sand gjenfødelse fra den dag, jeg kom til Rom,» skrev han i december 1786.
Han begyndte atter at tage undervisning i tegning og malning, som havde interesseret ham sterkt i hans ungdom. Under sit antagne navn knyttede han venskabsforbindelser med fremstaaende forfattere og kunstnere. Den uafladelige beskjæftigelse med kunst, friheden og den lykke, som han følte, begeistrede ham til nye verker.
Den 22de januar 1787 reiste han til Neapel. Den 6te juni vendte han atter tilbage til Rom; han havde nu til hensigt. at tiltræde hjemreisen i juli maaned. Men han havde vanskelig for at beslutte sig til at vende tilbage til de smaa forhold og haabede endnu, at han i Rom skulde faa leilighed til at fuldføre «Egmont», «Tasso» og «Faust».
«Hvordan skulde jeg kunne forlade det eneste sted paa jorden, der er som et paradis for mig,» skrev han i juli maaned. «For hver dag, som gaar, tiltager mit legemlige og aandelige velvære; jeg har
