end fru von Stein, der indtog den første plads i hans hjerte, følte hun, hvilken betydning et ophold i Italien maatte have for ham.
En maaned efter at hun havde skrevet til sin søn, skrev hun til Fritz von Stein:
«Her sender jeg Dem en julegave, forat De ikke skal glemme mig! – Jeg mindes endnu med fornøielse den tid, da vi tilbragte saa mange glade dage sammen, – skade at alt forsvinder saa hurtig, og at livets glæder stadig er paa flugt. Man bør derfor ikke jage dem bort gjennem daarligt humør, men gribe dem i flugten, – ellers forsvinder de og iler skyndsomt ind i drømmenes verden.
Ved De endnu ikke, hvor min søn er? Han er en omvankende ridder! Sluttelig vil han nok aabenbare sig og aflægge regnskab for sine heltegjerninger. Hvem ved, hvor mange kjæmper og drager han er i strid med, hvor mange fangne prinsesser han har befriet! Lad os forud glæde os til hans fortælling om sine eventyr og taalmodig afvente, hvordan det hele vil udvikle sig.» –
Goethe havde bestemt, at hans breve til fru von Stein, samt hans breve til Herder og andre venner skulde sendes til hans moder. Den 29de januar 1787 sendte fru Goethe disse breve tilbage; hun skrev til fru von Stein:
«Høivelbaarne frue!
Ærede veninde!
Jeg skylder Dem megen tak for meddelelserne i Deres saa interessante brev. Jeg glæder mig over, at det er lykkedes for min søn at stille sin længsel efter
