han tilbage med flere erfaringer end andre, som reiser til Paris og London.»
Hvor jeg vilde ønske, at jeg havde kunnet se dig, da du første gang traadte ind i Peterskirken!!! Du lover mig imidlertid at besøge mig paa tilbagereisen, da maa du nøiagtig fortælle mig alt!
For henved fire uger siden skrev Fritz von Stein, at du havde sat ham i stor forlegenhed; intet menneske – selv ikke hertugen – vidste, hvor du var; alle troede, at du var i Bøhmen o. s. v.
Dit kjære og interessante brev av 4de november kom hid til mig onsdagen den 15de i samme maaned, klokken seks aften. Dit brev til Bethmanns har jeg spilt dem ihænde paa en saa kostelig maade, at de sikkert ikke gjætter paa mig.
Om mit ydre og indre liv følger nu en nøiagtig og sandfærdig beskrivelse: Mine dage glider stille som en klar bæk. Uro og støi har aldrig været min sag, og jeg takker forsynet for mine forhold. Tusinder vilde finde et saadant liv for ensformigt, men det passer mig, – saa roligt som mit legeme er, saa virksomme er mine tanker. Jeg kan tilbringe den lange, udslagne dag ganske alene, forundre mig over, at det er aften, og jeg er glad som en gudinde. Mere end glad og tilfreds behøver man vel ikke at være i denne verden!
Det nyeste nyt om dine venner er, at papa La Roche ikke længer bor i Speier, men har kjøbt et hus i Offenbach, hvor han agter at ende sine dage. Dine øvrige venner lever alle som før, ingen af dem har havt en saa kjæmpemæssig fremgang som du («men vi var ogsaa altid tjenerne», sagde afdøde Max Moors!). Naar du kommer hid, skal alle disse
