Idag har jeg ikke tid til at sige meget; jeg vilde kun, at De saa hurtig som muligt skulde dele min glæde. Jeg kommer til at vende tilbage som et nyt menneske og leve til større glæde for mig selv og mine venner. Send indlagte brev til Bethmanns, men lad dem ikke vide, at brevet er kommet gjennem Dem. Uden at vide det har Bethmanns[1] givet mig kredit under et andet navn.
Skriv snart til mig og fortæl mig meget om, hvordan De lever, samt andre nyheder. Naar man er langt borte, er alt, hvad der vedrører venner og kjære, af interesse.
Fortæl mig ogsaa, naar dette brev kommer frem, forat jeg kan rette mig derefter. Lev vel og hold af mig.
G.»
Fru Goethe svarede straks:
«Kjære søn!
En aabenbarelse fra underverdenen havde ikke kunnet forbause mig mere end dit brev fra Rom. Jeg kunde juble høit af glæde over, at det ønske, du har næret fra din tidligste ungdom, nu er gaat i opfyldelse. Et menneske som du, med dine kundskaber, med dit rene, vide syn paa alt, hvad der er godt, stort og ædelt, og med dit ørneblik maa blive glad og lykkelig for hele resten af livet ved en saadan reise; – den vil ikke alene virke paa dig selv, men paa alle, der har den lykke at nyde godt af dit arbeide. Jeg glemmer aldrig den afdøde Klettenbergs ord: «Naar din Wolfgang reiser til Mainz, vender
- ↑ Bethmanns, der var fru Goethes intime omgangsvenner, havde en stor bankforretning i Frankfurt.
