Karlsbad, for derfra at tiltræde en længre reise. Hertugen havde givet ham tjenestefrihed, men anede ikke, hvor han agtede sig hen. Selv var han fuldt paa det rene med, at han ikke mere vilde optage sin embedsvirksomhed i samme omfang som før.
Den trofaste Phillip Seidel var den eneste, der blev indviet i hans planer. Afreisen lignede en flugt; den 3die september klokken tre om morgenen stjal han sig bort fra Karlsbad under navn af kjøbmand Müller fra Leipzig. «Man vilde ellers have hindret min reise,» skrev han i sin dagbog.
En af hans første breve fra Rom var til hans moder:[1]
«Først og fremst maa jeg fortælle Dem, kjære moder, at jeg lykkelig og vel er kommen hertil. Jeg reiste hid ganske alene og ukjendt gjennem Bayern, Tyrol, over Verona, Vicenza, Padua, Venedig, Ferrara, Bologna og Florenz; ogsaa her gjennemfører jeg et slags incognito.
Jeg kan ikke sige Dem, hvor lykkelig jeg er over, at saa mange af mit livs drømme gaar i opfyldelse, og at jeg nu ser de gjenstande i virkeligheden, som jeg fra ungdommen saa paa kobberstik, og som jeg saa ofte hørte fader fortælle om.
Ganske vist faar jeg alle disse ting noget sent at se; men det er mig til desto større nytte, og jeg faar se meget i løbet af kort tid.
Endnu ved jeg ikke, hvor længe jeg kommer til at blive her; det kommer an paa, hvordan alt stiller sig hjemme. I ethvert tilfælde gjør jeg tilbagereisen over Schweiz og besøger Dem; da vil vi rigtig nyde livet sammen. Men dette er mellem os!
- ↑ Skrevet den fjerde november 1786.
