Til sin sønnesøn nævner hun sin tidligere yndling mange aar efter med en ligegyldighed, der beviser, at hun længst har ladt ham glide ud af sit liv:
«Hr. Unzelmann har spilt tre roller her uden at vinde bifald, og hele publikum ønskede ham lykke paa reisen.»
Goethe i Italien. – Hans tilbagekomst. – Christiane Vulpius.
Goethe var sygelig overanstrengt og følte trang til hvile og frihed. Forholdet til fru von Stein begyndte at trykke ham. Heller ikke forholdet til hertugen var ublandet behageligt; Karl August var atter og atter faldt tilbage til sin tidligere letsindighed og viste ofte en paafaldende ligegyldighed mod sin raadgiver og ven.
Digteren havde i Weimar maattet opgive flere arbeider, som han havde paabegyndt i Frankfurt. Brudstykker af «Faust», «Egmont», «Tasso» og «Wilhelm Meister» laa i hans skrivebord, og han saa ingen utsigt til at kunne fuldføre dem. «Iphigenia», hans eneste store arbeide fra disse aar, betragtede han som saa mislykket, at han vilde omarbeide det fuldstændig.
Da han samtykkede i at blive minister, havde han forbeholdt sig frihed til at afslutte sin statsmandsbane, naar det passede ham. Han længtede nu efter i uforstyrret ro at udforme de tanker, som rørte sig i hans sjæl. I stilhed forberedte han en reise til Italien.
Sommeren 1786 drog han fra Weimar til
