til Dem med en varm, deilig kage, nogle flasker af tyrannernes blod og et meget velformet afskedsbrev. Men en medlidende Oriade raabte fra de tomme vægge – thi klippevægge fandtes ikke: «han er for evig flygtet bort fra dig!» Hvad gjorde Ariadne? – Det skal De straks faa høre: Hun optraadte slet ikke vildt og ubehersket! Eumeniderne, furierne blev ikke foruroligede, og hele helvede fik ikke vide et ord om sagen.
Hvis den stakkels Ariadne fra Naxos havde levet i vor oplyste tid, vilde hun sikkert have indrettet sig paa en anden maade; thi nu er al glæde og lidelse, al smerte og lykkefølelse tvungen ind i system, og lidenskaberne maa være i stivt snørliv, hvis de skal vise sig i fint selskab. Latter og graad maa ikke stige over en vis grad.
Det er ganske vist lidt besværligt bestandig at gaa med maske og altid at skulle lade, som om man er anderledes, end man i virkeligheden er. Ligeoverfor Dem behøver jeg, Gud ske lov, ikke at gjøre det, – til Dem kan jeg fortælle, at Deres afreise gjorde mig meget ondt, at min hovedinteresse er bleven fuldstændig ødelagt for mig, at tiden falder mig uudholdelig lang ved maaltiderne, og at alle mine illusioner ligger knuste og neppe nogensinde mere vil reise sig. Ligeledes vil jeg aabent sige Dem, at jeg ofte er meget vred paa Dem, og at det er Deres ærgjerrighed og hjernespind, som har drevet Dem herfra. – – –»
Hans flugt bedrøvede hende ikke blot personlig, den foruroligede hende for hans egen skyld. Teaterintendanten i Frankfurt var rasende paa ham; og han
