Takket være sin selskabelige stilling kjendte hun tilfulde den smag, som var herskende i de toneangivende kredse i Frankfurt; og byens ledende mænd lod hende ofte være mellemled mellem teaterdirektionen og kunstnerne.
Naar skuespillerne besøgte hende, var kunsten selvfølgelig hovedemnet for deres samtaler. Man læste teaterstykker høit, og hun søgte at indpode dem sin opfatning.
Den erotik, som laa paa bunden af hendes sjæl, var bleven holdt nede under hendes egteskab. Sammen med sine børn havde hun levet i fantasiens eventyrverden; digtning og skuespilkunst havde lagt et solskjær over det prosaiske hverdagsliv.
Hendes godhed blev i høi grad udnyttet af kunstnerne, der beredte hende ærgrelser og enkelte bitre skuffelser.
En af de smertelige skuffelser var skuespiller Unzelmanns utaknemmelighed.
Blandt de skuespillere, der gik ind og ud i hendes hus, indtog han en særstilling. I aarene fra 1784 til 1788 optraadte han næsten altid under markedet i Frankfurt. Han var gift med Grossmanns steddatter Fredrikke; han var ung, begavet og blev senere en stor kunstner.
I begyndelsen blev han næsten udelukkende benyttet i mindre roller, og naar han en enkelt gang fik en større rolle, gjorde han liden lykke blandt det brede publikum. Men fru Goethe sporede straks geniet. Hun underviste ham, gjorde alt for at hjælpe ham, og hun fremholdt med rette, at det var hende, som havde lagt grundstenen til hans berømmelse.
