Hopp til innhold

Side:Goethes moder.pdf/152

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

«Min hustru besøgte jevnlig Goethes forældrehjem. Hun talte ofte om den prægtige fru Goethe. Hun forsikrede, at hun for en stor del kunde takke hendes dømmekraft og hendes stadige advarsler mod overdrivelser og affektation for, at hun tidlig blev en sand og naturlig kunstnerinde.» –

Under raadsherrens lange sygdom var teatret fru Goethes kjæreste adspredelse; selv i denne tid fandt fremragende skuespillere et tilholdssted hos hende. Som enke ydede hun dem ikke blot gjestfrihed, men storslagen hjælp.

Fra 1777 besøgte den berømte skuespiller Grossmann Frankfurt hver vaar og høst. Han havde været legationssekretær, men var paa en reise tilfældigvis kommen til at optræde ved et stort teaterselskab. Det umaadelige bifald, der brusede ham imøde, bestemte ham pludselig til at blive skuespiller. Han blev direktør, skrev stykker, som gjorde lykke, og han stod med hensyn til dannelse høit over de fleste af den tids skuespillere. Schiller satte megen pris paa ham baade som menneske og som kunstner, og flere af hans verker blev først opført af Grossmann. Fru Goethe tog sig paa alle maader baade af ham og hans familie samt af de kunstnere, der hørte til hans selskab; de kom ofte til hende om morgenen og tilbragte hele dagen i hendes hyggelige hjem.[1]

  1. Blandt de udmerkede kunstnere, der hørte til Grossmanns selskab, var fru Fiala, som mange aar optraadte i Frankfurt og vakte almindelig begeistring i klassiske dramaer; hun stod i venskabsforhold til fru Goethe helt til hendes alderdom. Endvidere modtog hun ofte besøg af hr. og fru Stegmann, som ligeledes hørte til publikums yndlinge. Stegmann skrev mange aar efter til fru Aja, at han haabede, at han «endnu en gang kunde faa sidde ved raadsherinde Goethes runde bord og være et lykkeligt menneske».