«Jeg har for din skyld forsømt moder og fædreland,» siger han i et af sine breve til veninden. 1784 skriver han til hende fra Eisenach:
«Man siger mig, at jeg kan naa Frankfurt paa en og treti timer, men jeg har ikke til hensigt at reise did. Du har saa helt trukket min sjæl til dig, at der ikke findes nogen nerve til at udføre mine simpleste hjertepligter.»
Han kalder sig «en fugl indviklet i et garn, som ikke hindrer ham fra at føle, men fra at bruge sine vinger».
Jo dybere hans moder følte savnet af et personligt samvær, desto varmere ønskede hun skriftlig at høre om ham og fra ham.
I begyndelsen havde hun staat i livlig forbindelse med ham gjennem hans brevveksling med Johanne Fahlmer. Da hendes veninde blev gift med Schlosser, fandt hun et nyt mellemled: Phillip Seidel, som var bleven anbefalet Goethes af borgermester Textor, og som havde fulgt digteren til Weimar, var nu hans regnskabsfører og fortrolige. Fru Goethe havde den største tillid til ham. Hun vidste, at hendes søn var overlæsset med arbeide, og vilde ikke plage ham med spørgsmaal; derfor bad hun Phillip om at fortælle hende, hvad der vedrørte Goethes daglige liv, samt at meddele hende, hvad han trængte, og hvad hun kunde sende ham. Navnlig før vennerne fra Weimar begyndte at valfarte til hendes hus, var hans breve af stor betydning for hende.
Senere bad Goethe Fritz von Stein at skrive til hans moder. Ogsaa denne brevveksling blev til glæde for hende.
«Jo inderligere De holder af min søn, desto
