friske kilder, min stakkels smule vid og forstand er ofte nær ved at forsmægte.
Mit hjertebarn har ogsaa glædet mig med mange herlige ting, som han vil modtage en særskilt takkeskrivelse for.»
Samme høst kom Anna Amalie atter til Frankfurt og blev der tolv dage. Medens hun opholdt sig der, fik den gamle raadsherre endnu et slaganfald. Mod al forventning blussede livet op en sidste gang; men hans sygdom ødelagde fru Ajas glæde ved hertugindens besøg.
«Forsynet har fra gammel tid fundet det hensigtsmæssigt at holde mig stramt og at holde mine vinger klippede,» skrev hun.
Hendes mand var nu helt nedbrudt og stirrede dag efter dag sløvt hen for sig. Hans hustru pleiede ham alene, kun hjulpen af sine trofaste tjenerinder. Hun skjulte saavidt muligt hans tilstand baade for sin søn og sin øvrige familie.
I hans allersidste aar kom familien Schlosser paa et langt besøg til Frankfurt, og de havde hendes børnebørn med.
Den 25de mai 1782 døde Goethes fader. Han havde været syg i seks aar.
«Han er altsaa nu vandret heden,» skrev hertugen af Weimar til Merck. «Onde tunger beskylder Dem for at paastaa, at hans afmarsch er det eneste forstandige, som den gamle nogensinde har gjort.»
Anna Amalie havde mere velvilje for ham; i sine breve til fru Aja nævner hun ham ofte med medfølelse og venlighed.
«Den deltagelse, som Deres høihed har vist mig
