reiser ikke et eneste udenlandsk dyr og aller mindst en keiser.
Alligevel siger mit hjerte mig, at fru Aja, tiltrods for alle fornøielser, vedbliver at være «fru Aja», at hun dog har kastet venskabsfulde, kjærlige sideblikke til dem, som er langt borte, og at hun er og altid vil vedblive at være den kjære, gode moder. Amen!
Frøken Thusnelde sender Dem indlagt en tegnebog, som hun har arbeidet med sin egen høie haand. Forat jeg ikke skal komme tomhændet, sender jeg Dem, kjære moder, et par strømpebaand, som jeg ogsaa selv har forfærdiget.
Jeg haaber, kjære moder, at dette vil vise Dem, hvor ofte vi tænker paa Dem.»
Fru Goethe besvarede brevet den 17de juli:
«Naadigste fyrstinde!
Alle keisere, konger, kurfyrster og fyrster i hele det hellige romerske rige kan gjerne for mig komme og reise, blive eller lade være at blive, som det behager majestæterne og høihederne; det er fru Aja knusende ligegyldig, og berører ikke hendes hjerte i mindste maade. Den gode dame spiser, drikker og sover saa regelmæssig, som om der ikke hændte det ringeste.
Men hun slaar pludselig over i en helt anden toneart, naar hun faar en saa glædelig post fra «Det røde hus»; da banker hjertet i en lidt anden takt! Da lader jeg alt ligge og staa og iler i en fart til den bedste af alle fyrstinder, som jeg har svoret underdanighed og evig troskab. – –
Jeg takker underdanigst for strømpebaandene! Saa
