Det vilde desuden være uforsvarligt, om jeg gik min vei paa grund af en eller anden ubehagelighed paa en tid, da de trær, som jeg har plantet, begynder at vokse og jeg tør haabe at skille ukrudtet fra hveden i indhøstningens tid; derved vilde jeg berøve mig skygge, frugt og grøde.
Vær imidlertid vis paa, at en stor del af det freidige mod, hvormed jeg bærer dagens byrde og arbeider, skyldes tanken paa, at alle disse opofrelser er frivillige, og at jeg kun behøvede at bestille postheste for atter at faa livets nødtørft og behagelighed og ubetinget ro hos Dem. Uden denne udsigt, og naar jeg i fortrædelige timer maatte betragte mig som livegen og daglønner, vilde mange ting blive meget surere for mig. – –
Det er ikke sandsynligt, at jeg kan reise herfra i høst, i ethvert tilfælde ikke før slutningen af september; men jeg vil søge at komme til Dem til druehøsten. Skriv derfor til mig, om den maaske falder tidligere paa grund af den gode sommer.»
Brevveksling mellem Anna Amalie og fru Goethe. – Raadsherrens død.
Tiltrods for de sørgelige forhold i hendes hjerte var fru Goethes sindstilstand endnu som oftest freidig; midt under bekymringerne for sin mand besøgte hun venner og modtog gjester. Blandt de mange, der kom til hende i denne tunge tid, var prins Constantin af Weimar.
